23948sdkhjf

Elektronikforsker hædres for ekstraordinær indsats

Lasse G. Staal fra Sonion har udviklet en ny metode til behandling af hjernekræft. Strøm sørger for at slå revner i kræftcellen, så kemoterapi kan komme til at virke i kræftcellen.
Projektet er skabt i et samarbejde mellem Herlev Hospital, Glostrup Hospital og Sonion fra Roskilde. Lasse G. Staal fra Sonion er modtager af PasteurPrisen 2010, som blev uddelt på Højteknologifondens Netværksdag 2010 i København foran 200 mennesker.

PasteurPrisen uddeles en gang om året for en ekstraordinær indsats. Prisen er opkaldt efter Louis Pasteur, som er kendt for sin særlige evne til at skabe teknologier af stor betydning, for eksempel vacciner.

Tre års arbejde
Det er Julie Gehl, kræftlæge og forsker på Herlev Hospital, der først viste, at man ved at udsætte celler for strøm kan øge optagelsen af kemoterapi. Julie Gehl har ledet den forskningsmæssige indsats i projektet og siger:

- Det er dejligt at se, at Lasse er fundet værdig til PasteurPrisen 2010. Der ligger tre års benhårdt arbejde bag projektets succes, og Lasse har som projektleder vist en ekstraordinær dygtighed og dedikation hele vejen.

På sigt håber forskergruppen bag projektet, at metoden vil kunne bruges i behandlingen af en række sygdomme i hjernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073