23948sdkhjf

Strategi og investering giver bonus hos Brunata

Resultaterne bliver stadig bedre hos målerselskabet, som bruger 80 mio. kr. på udvikling alle niveauer

Brunata øgede overskuddet til 6,2 mio. kr. i 2016/17. Året før var der et plus på 2,1 mio. kr. og i 2014/15 havde målerselskabet med hovedsæde i Herlev et underskud på 24,6 mio. kr.

Omvendt er omsætningen gået tilbage med små ni millioner til 281 mio. kr. Det tilskriver selskabet - i 2016/17-årsrapporten - ændringer i Kroatien og Bulgarien. I Bulgarien har selskabet afstået sin forretning, mens salget er gået tilbage i Kroatien som følge af myndighedernes stop af tilskud til fordelingsmålere.

Samlet set slår Brunata en optimistisk tone an.

Strategien kan aflæses på bundlinjen
Som tidligere beskrevet satte selskabet forud for den igangværende optur gang i en flerårig investering på cirka 80 mio. kr. på alle niveauer af organisationen. 

I det forgangne regnskabsår har strategien haft stort fokus – med de ønskede resultater. 

- Årets resultat er positivt påvirket af dette strategiarbejde og væksten kan primært tilskrives en vækst i omsætningen på de profitable markeder i kombination med en reduktion af omkostningerne på især personalesiden. Strategiarbejdet fortsættes fremadrettet mod 2020, og det er en klar forventning at udbyttet fra strategiarbejdet vil medføre en markant indtjeningsvækst, fremgår det af Brunata Internationals 2016/17-årsrapport.

Selskabet valgte i efteråret 2015 at outsource produktionen af målere til BB Electronics. Den store elektronikvirksomhed i Horsens har kapacitet til at øge produktionen kraftigt i takt med målerproducentens vækst, lyder rationalet.

Fælles europæiske regler giver danske arbejde
Linjen med nye ydelser og dialog med kunderne forventer Brunata, vil give stadig bedre drift og resultater.

Som tidligere ventes det nye EU-energidirektiv at give virksomheden mere at lave.

- Tilstedeværelsen af EU-direktivet (EED) i alle de europæiske lande forventes også at påvirke omsætningen positivt i de kommende regnskabsår, hvor lovgivningen implementeres endeligt, skriver Brunata i årsrapporten.

Brunata International A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 281,16 289,67
Driftsresultat 5,07 10,69
Resultat før skat 8,28 5,04
Årets resultat 6,26 2,18
Samlede aktiver 98,00 120,15
Egenkapital 33,02 29,37
Gns. antal ansatte 431 442

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078