23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Atea
Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid er ansat som salgschef i Atea Teknisk Support. Hun har senest været selvstændig og var forinden ansat 14 år i det Berlingske Officin, hvor hun blandt andet har været salgs- og marketingdirektør på Urban og administrerende direktør for Berlingske Bladsalg & Service.

Atea sælger og distribuerer hardware, software og supplies og beskæftiger sig desuden med it-integration, it-service og outsourcing, it-kommunikation samt uddannelse

Focon Electronic Systems ApS
Mark Barberio og Edward Rae Steele er begge udtrådt af bestyrelsen.

Focon udvikler og producerer informationssystemer til togbranchen.

IT Gruppen
Jesper Nordestgaard, 36 år, er ansat som udviklingschef i Skanderborg, hvor han skal varetage ansvaret for produktudvikling af udvalgte løsninger til detailbranchen. Han kommer senest fra stillinger hos Ebay og Scanvægt, hvor han har været ansvarlig for udviklingen på forskellige produktområder.

IT Gruppen er specialiseret i IT-løsninger til detailhandelen og mediebranchen.

PC-Ware
Mickey Soussah, 38 år, er ansat som business development manager. Han har tidligere arbejdet hos blandt andet Insight Enterprises og har flere års erfaring i it-branchen.

PC-Ware er en producentuafhængig udbyder af løsninger inden for informations- og kommunikationsteknologier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079