23948sdkhjf

Vokseværk presser Foss til udvidelse

På fire år har Foss fordoblet antallet af ansatte i R&D i Hillerød, så rammerne er snart for trange. Producenten af analyseudstyr sætter nu spaden i jorden til 10.000 m2 udbygning

Foss udvider Foss Innovationscenter i Hillerød. Torsdag den 28. september tager Peter Foss sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen det første spadestik til den nye tilbygning, som skal give mere plads til fundamentet for firmaets forretning: Innovation.

Det nuværende Foss Innovationscenter stod færdigt i 2013 med plads til over 400 medarbejdere. Den nye tilbygning vil kunne rumme yderligere 400 medarbejdere så kapacitet når op over 800 medarbejdere i det nye center, som forventes at stå færdigt til april 2019.

- Der er ingen tvivl om, at dette er en stor dag for Foss, hvor vi ser den gode udvikling materialisere sig i et ny byggeri. Vi er rigtig glade for, at det går godt, og vi er stolte over, at vi er i stand til at tiltrække - og huse - mange nye dygtige medarbejdere, siger Peter Foss, bestyrelsesformand for Foss og søn af Nils Foss der grundlagde virksomheden i 1956.

Det forventes, at den nye bygning står færdig til april 2019 med et areal på 10.400 m2, hvormed det totale areal bliver på 24.000 m2. 

Fakta: Foss
- Foss udvikler analytiske løsninger, der hjælper virksomheder i fødevare- og landbrugssektoren til at maksimere effektiviteten samt forbedre fødevarekvalitet og -sikkerhed 

- Firmaet leverer løsninger til verdens 100 største fødevarekoncerner og cirka 40.000 andre kunder.

- Et nyt forretningsområde er stiftet til at arbejde digitalisering – Digital Business

 

Læs mere om: Foss
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08