23948sdkhjf

ProShop Europe snupper direktør i fodboldklub

Jørgen Noes, kommerciel direktør i Århus Elite, skal nu være en del af ledelsen hos skærmproducenten.
Topledelsen i ProShop Europe bliver styrket, når Jørgen Noes den 1. januar 2011 bliver en del af ledelsestrekløveret sammen med administrerende direktør Jens-Ulrik Carstensen og teknisk direktør Søren Holmriis.

Jørgens primære opgave bliver business development med særlig fokus på udvikling af eksisterende og nye eksportmarkeder for LED-produkter produceret af datterselskabet Expromo.

Nye muligheder
ProShop Europe’s mål er blandt andet at finde nye markeder og muligheder for afsætning.

- Vi er derfor utroligt glade for, at Jørgen bliver en del af ProShop Europe-teamet. Vi har haft et tæt samarbejde med Aarhus Elite A/S gennem mange år. Jørgen kender os og vores produkter rigtig godt, hvilket, kombineret med hans erfaring og kompetencer, gør ham til den brik, som vi igennem længere tid har ledt efter, siger Jens-Ulrik Carstensen.

- Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg er stolt over at få lov til at blive en del af det team, som skal bringe ProShop Europe videre. Jeg har stor respekt for den udvikling, virksomheden har gennemgået, og jeg ser frem til de nye kolleger og udfordringer, siger Jørgen Noes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062