23948sdkhjf

Vækstfonden åbner afdeling i Vestdanmark

Vækstfondens nye vestdanske afdeling kommer til at ligge i Vojens. Stig Poulsen, tidligere direktør i Danfoss Ventures, bliver områdedirektør.
Vækstfondens bestyrelse har identificeret Vojens som den bedst egnede placering af fondens nye vestdanske afdeling. Områdets centrale placering sikrer nem adgang til fonden for iværksættere, virksomheder og samarbejdspartnere i Vestdanmark.

- Det har været vigtigt for os at etablere afdelingen i et område, som giver virksomheder og samarbejdspartnere på Fyn og i Jylland nem adgang til afdelingen. Derfor bliver afdelingen placeret i Vojens. Den præcise adresse falder på plads inden for kort tid, siger Walther Thygesen, bestyrelsesformand i Vækstfonden.

Erfaring med videntunge projekter
Stig Poulsen, tidligere direktør i Danfoss Ventures, bliver ansvarlig for den nye afdeling i Vestdanmark. Han er uddannet civilingeniør og har i 20 år arbejdet med investering i og udvikling af videntunge projekter og virksomheder i Vestdanmark. Foruden Stig Poulsen bliver kontoret bemandet af en kautionschef, der skal håndtere kautionsordningen Vækstkaution. Snarest muligt vil afdelingen blive suppleret med yderligere et par medarbejdere.

Den vestdanske afdeling får blandt andet ansvaret for at foretage investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kr., der blev oprettet som led i regeringens udspil ”Danmark i balance”, og som er øremærket til investeringer i virksomheder i Vestdanmark.

- Den nye afdeling bliver fra første færd bemandet med erfarne folk, som både er bosiddende og har netværk i Vestdanmark. Afdelingen får selvstændigt ansvar for at identificere nye investeringsmuligheder og udvikle det i forvejen gode samarbejde med vores vestdanske partnere. Som hidtil er det Vækstfondens bestyrelse, der har det endelige ansvar for alle fondens aktiviteter, siger Walther Thygesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094