23948sdkhjf

Siemens' fabrikslukning koster 110 jobbet

Ifølge finans.dk mister 110 medarbejdere på Siemens Flow Instruments' fabrik i Sønderborg deres job det kommende år

Siemens Flow Instruments lukker sin fabrik i Sønderborg i september 2018. Udviklingsaktiviteter og produktionsfaciliteter flyttes henholdsvis til Frankrig og Tyskland. Det oplyste virksomheden i en pressemeddelelse i går.

Læs mere: Siemens lukker fabrik i Sønderborg

Alle 110 medarbejdere på Siemens' fabrik i Sønderborg mister i løbet af det kommende år deres arbejde. Det skriver finans.dk.

Siemens Flow Instruments producerer flowmålere. De kan måle gennemstrømningen af væske gennem et rør. Udstyret anvendes ud over olie- og gasindustrien i eksempelvis fødevare- og kemikaliebranchen. 

Morten Kjaer Hansen, der er direktør i Siemens Flow Instrument, betegnede onsdag beslutningen for nødvendig med henvisning til, at der er ikke den samme aktivitet på olie- og gasmarkedet som tidligere.

De første 40 fyres denne måned
I sidste måned meddelte Siemens, at 600 medarbejdere på selskabets vindmøllefabrik i Aalborg skulle fyres.  

Det sker på grund af ændringer i markedsforhold og øget konkurrence, lød det. Efterfølgende lykkedes det at redde 150 job på vingefabrikken. 

Ifølge JydskeVestkysten bliver de første 40 medarbejdere i Sønderborg fyret allerede i denne måned. De resterende medarbejdere bliver afskediget i september næste år. 

Det er ifølge finans.dk kun to år siden, at Siemens Flow Instruments brugte 150 mio. kr. på at flytte ind i de topmoderne faciliteter i Sønderborg.  

/ritzau/

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064