23948sdkhjf

Her er planen for NKTs opdeling

NKT præsenterer plan for spaltning af selskabet i NKT Cables og Nilfisk

NKT meddelte for et år siden, at NKT Holding skal splittes op i to selvstændige, børsnoterede selskaber. NKT Cables (inklusive ABB HV Cables og NKT Photonics) på den ene side og Nilfisk på den anden. 

Læs mere: NKT splitter forretningen op

Bestyrelsen i NKT A/S har i dag underskrevet en spaltningsplan for selskabet. Det oplyser selskabet i en meddelelse til børsen.

Opdelingen sker som en delvis, skattefri spaltning af NKT A/S, som regnskabsmæssigt vil få tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2017.

Nilfisk Holding skal på børsen i København
Spaltningen indebærer, at NKT indskyder 100 procent af aktierne i Nilfisk A/S og visse andre af sine aktiviteter, aktiver og forpligtelser relateret til Nilfisk og dets underliggende selskaber til Nilfisk Holding A/S.

Selskabet Nilfisk Holding A/S stiftes ved gennemførelse af spaltningen.

Ved spaltningens gennemførelse vil aktionærerne i NKT også blive aktionærer i Nilfisk Holding i samme forhold, som de er aktionærer i NKT.

Pr. 30. juni 2017 udgjorde den nettorentebærende gæld i NKT 742 mio. euro. Dele af denne gæld placeres i Nilfisk Holding, så den proforma nettorentebærende gæld allokeret til Nilfisk Holding pr. 30. juni 2017 var 395 mio. euro.

Spaltningen skal godkendes af en ekstraordinær generalforsamling i NKT.

Efter spaltningen er det planen, at aktierne i Nilfisk Holding skal til bandel på børsen Nasdaq Copenhagen. 

Forventet tidsplan for NKTs opsplitning

11. september 2017: Offentliggørelse af spaltningsplan

18. september 2017: Offentliggørelse af spaltningsredegørelse og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling for vedtagelse af spaltningen

10. oktober 2017: Ekstraordinær generalforsamling til vedtagelse af spaltningen, herunder valg af bestyrelse i Nilfisk Holding A/S

11. oktober 2017: Registrering af spaltningen i Erhvervsstyrelsen

11. oktober 2017: Sidste handelsdag for aktier i NKT herunder Nilfisk (skæringsdatoen)

12. oktober 2017: Officiel optagelse af aktierne i Nilfisk Holding A/S til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078