23948sdkhjf

Microsoft udvikler ny kvantecomputer i København

Aftale til et trecifret millionbeløb mellem Microsoft og Københavns Universitet om udvikling af en ny supercomputer

Københavns Universitet (KU) er omdrejningspunkt i en ambitiøs Microsoft-investering på et trecifret millionbeløb.

It-giganten og universitetet har netop underskrevet en flerårig samarbejdsaftale om udviklingen af en ny supercomputer - en såkaldt kvantecomputer. Det oplyser Københavns Universitet.

Med den nye samarbejdsaftale øger Microsoft nu sine investeringer på KUs Niels Bohr Institutet betragteligt. Microsoft-medarbejdere skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer.

Det øgede samarbejde omfatter blandt andet en udvidelse af faciliteterne på KUs Nørre Campus

Vil være verdens førende på kvanteforskning
For Thomas Bjørnholm, Prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, er aftalen med på længere tids fokuserede forskningssamarbejde inden for kvanteområdet.

- Når en virksomhed som Microsoft vælger at lægge betydelige ressourcer og investeringer i et forskningsbaseret udviklingscenter på Københavns Universitet, er det, fordi vi har satset markant på at opbygge et af verdens førende miljøer inden for kvanteforskning. Det er vi stolte af og håber, at det kan bidrage til at styrke fortællingen om Danmark som en attraktiv destination for internationale investeringer, siger prorektor Thomas Bjørnholm.

Niels Bohr Institutets Center for Quantum Devices (Qdev), der ledes af professor Charles Marcus, bliver omdrejningspunkt i samarbejdet mellem Microsoft og Københavns Universitet.

Samarbejdsaftales hovedpunkter

  • Microsoft etablerer topmoderne forsknings- og udviklingslaboratorier på Københavns Universitets Nørre Campus ved Niels Bohr Institutet. 
  • Godt et dusin Microsoft-medarbejdere i form af ingeniører og udviklere arbejder nu på Københavns Universitet. I løbet af den nye flerårige aftale vil antallet af medarbejdere stige i takt med de universitetsansatte, der skal indgå i udviklingen af en kvantecomputer. 
  • Ud over investeringen af et trecifret millionbeløb i faciliteter og udstyr tilfører Microsoft også betydelige midler til kvanteforskningen på Københavns Universitet. • Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Microsoft bliver forankret i Center for Quantum Devices (Qdev), der ledes af professor Charles Marcus. Charles Marcus er Microsofts faglige direktør for Station Q København. 
  • Der er indgået en aftale for samarbejdet, herunder licensrettighederne til henholdsvis Microsoft og Københavns Universitet. Aftalen afspejler parternes interesser og tilgodeser gældende lovgivning og retningslinjer på dette område.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078