23948sdkhjf

Fine tal fra Scanfil

God start på 2017 for den store finske EMSer, som opjusterer forventningerne til hele regnskabsåret

Kunderne køber mere, og nye kommer til. Sådan lyder en del af forklaringen på den positive udvikling i 2. kvartal fra den finske EMS-koncern Scanfil.

Selskabets omsætning var 132,4 mio. euro i 2. kvartal 2017, hvilket var én procent mindre end samme periode i 2016.

Til gengæld var resultatet forbedret markant. 4,3 mio. euro var nettoresultatet mod -6,1 mio. euro i 2. kvartal 2016.

Den seneste tid har Scanfil foretaget større omstruktureringer, hvilket omfatter lukningen af flere fabrikker. Det ventes at slå positivt igennem i det samlede 2017-regnskab.

- Mange af vores kunder har indikeret, at den positive økonomiske udvikling, specielt i Nordamerika og Europa, vil forbedre deres respektive forventninger til udviklingen. Det afspejler sig også i højere efterspørgsel efter Scanfils ydelser, siger Petteri Jokitalo, CEO i Scanfil.

Den positive udvikling får Scanfil til at opjustere forventningerne til hele 2017. Omsætningen ventes nu at blive i niveau 500-530 mio. euro mod tidligere 480-520 mio. euro. Forventningen til driftsresultatet er nu 28-31 mio. euro, hvor det før lød på 26-31 mio. euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079