23948sdkhjf

Måleudstyrsproducent ser fremad efter rædselsår

94 millioner og 50 medarbejdere fattigere er Dynatest International igen gearet til vækst

Det er gået helt galt for Dynatest International de senest år, skriver Børsen.

Selskabet, som udvikler og producerer avanceret måleudstyr til brug ved vedligehold af veje og lufthavne, blev købt af kapitalfonden Blue Equity i 2014. De følgende to år er underskuddet før skat samlet blevet 94 mio. kr.

Men nu skal det være anderledes, og ejerne er klar til at følge ændringerne til dørs, forsikrer partner i Blue Equity, Christian Møller. Blandt andet er firmaets ledelse skiftet ud.

- Vi har gjort flere ting. Vi skar cirka 50 medarbejdere væk, som ikke bidrog til toplinjen, og lukkede nogle geografiske lokationer. Den anden del var, at vi øgede salgsindsatsen. Nu står vi i en helt anden situation, siger Christian Lanng, administrerende direktør siden sommeren 2016, til Børsen.

Efter nedskæringerne har Dynatest International omkring 110. Ifølge Christian Lanng søger firmaet – globalt set – nu nye folk.

Dynatest International A/S
mio. kr. 2016 2015
Omsætning 115,1 155,4
Driftsresultat -53,3 -35,5
Resultat før skat -58,2 -36,2
Årets resultat 49,0 35,6
aktiver 115,9 108,9
Egenkapital 34,6 10,6
Gns. antal ansatte 136 144
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064