23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Dansk Industri
Karsten Dybvad, 53 år, skal 1. december afløse Hans Skov Christensen som administrerende direktør i DI.

På DI's generalforsamling blev der valgt 12 nye medlemmer til hovedbestyrelsen. På det efterfølgende konstituerende møde i hovedbestyrelsen blev administrerende direktør Jesper Møller, Toms Gruppen A/S, genvalgt som formand.

Administrerende direktør Johnny B. Hansen, Arriva Skandinavien A/S, og direktør Bo Stærmose, Juliana A/S, blev begge genvalgt til viceformænd.

De nye medlemmer af DI's hovedbestyrelse er administrerende direktør Ingelise Bogason, Alectia A/S, direktør Lars-Erik Brenøe, A.P. Møller - Mærsk A/S, administrerende direktør Asbjørn Børsting, Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A., administrerende direktør Bo Fischer Larsen, Brændstrup Maskinfabrik A/S, administrerende direktør Per V. Frederiksen, SCA Packing Denmark A/S, direktør Tom Frederiksen, Bin2Bil A/S, administrerende direktør Jeff Gravenhorst, ISS A/S, vice president Peter Hostrup Rasmussen, Cowi A/S, senior vice president Thomas Knudsen, MAN Diesel & Turbo, administrerende direktør Bo Lybæk, GPV International A/S, administrerende direktør Jesper Olsen, Dalum Papir A/S og administrerende direktør Erik Rasmussen, Via Biler A/S.

IT-Branchen
Mette Lundberg, 43 år, er udnævnt til direktør for politik og kommunikation i interesseorganisationen IT-Branchen. Hun har siden 2005 været chefkonsulent i IT-Branchen.

Mobotix AG
Mobotix AG har besluttet at foretage en del udnævnelser til sin direktion pr. 1. januar 2011.

Lutz Coelen vil i den nye direktion fortsætte som CFO (Chief Financial Officer), og Dr. Oliver Gabel udnævnes til CTO (Chief Technical Officer). Dr. Magnus Ekerot udnævnes til den nye CSO (Chief Sales Officer), mens Dr. Ralf Hinkel bevarer sin post som CEO (Chief Executive Officer).

Dr. Ralf Hinkel ønsker at fokusere mere på den strategiske produktudvikling og overgiver derfor CEO'ens opgaver til Dr. Magnus Ekerot i den kommende fremtid.

Novenco A/S
Jørgen Jensen er tiltrådt som næstformand for bestyrelsen. Fratrådt som næstformand og tiltrådt som formand er Thomas Jarl Dyremose. Hans Karl Erik Petersson er udtrådt af bestyrelsen.

Novenco udvikler og producerer ventilationsanlæg og brandsikringssystemer.

Teknikgruppen A/S
Jørn Schrøder er udtrådt ad ledelsen for Teknikgruppen A/S, hvorefter Peder Rømhild Erichsen er tiltrådt som administrerende direktør.

TeknikGruppen a/s er et koncernsamarbejde mellem mange installatører og mange helt specielle kompetencer, som sikrer, at den enkelte kunde har adgang til hele branchens ekspertise, gennem sin egen lokale installationsforretning.

Udenrigsministeriets Innovationscenter
Camilla Rygaard-Hjalsted, 44 år, er ny chef for Udenrigsministeriets Innovationscenter i Silicon Valley. Hun kommer fra en stilling som leder af innovationsudvikling i Dong Energy.

Widex
Lene Ploug Bülow,er tiltrådt som director of business development - group companies and key accounts hos Widex. Hun kommer fra et job som executive vice president, EMEA, for den amerikanske medicovirksomhed, Merit Medical Systems.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094