23948sdkhjf

Elektronik 2010: Kunderne pelses hos ETK Elektronik

Den østjyske virksomhed har vanen tro forsøgt at lave tingene lidt anderledes for at skabe opmærksomhed om deres stand på elektronikmessen.
”Du får mulighed for at se bedre ud, eller få en bedre holdning på ETK Elektroniks stand” – sådan lød budskabet før messen, og det måtte Electronic Supply’s udsendte naturligvis undersøge nærmere.

Og lad det være sagt med det samme – det var selvfølgelig ikke kundernes meninger, der nødvendigvis blev påvirket på standen, men derimod var det hårgrænsen og de ømme muskler, der blev justeret lidt.

Kaffe til morgenfriske kunder
- Messen har været kanon for os. Vi har lavet det lidt anderledes, som vi plejer. Vi har selv lavet standen, og i år er den opbygget over temaet ”kundepleje”, forklarer salgschef Michael Ravn, og uddyber:

- Vi har to massører og en frisør med. Det skal jo være lidt anderledes, hvis man vil have opmærksomhed. Alle kan jo tage et printkort med, men det ved folk jo godt, at vi er gode til.

Og det med kundeplejen bliver taget meget alvorligt hos salgschefen, der selv har selv været rundt på messen med en kaffemaskine på ryggen for også på den måde at servicere kunder og samarbejdspartnere. Og skal man tro Michael Ravn, så har der været god afsætning på det sorte bryg fra morgenstunden.

Stort fokus på prototyper
Han melder ikke overraskende om god stemning blandt de besøgende på ETK Elektroniks stand, men også hos salgschefen selv er der grund til begejstring.

- Vi har højt fokus på prototyper lige nu, så det var også dejligt, at vi blev kåret til Danmarks bedste prototype montagevirksomhed tirsdag. Der var faktisk ikke nogen pris, vi hellere ville vinde, lyder det fra Michael Ravn.

Men også det faktum, at ETK Elektronik er sluppet godt gennem finanskrisen, er selvfølgelig med til at gøre smilene ekstra brede hos den østjyske EMS-producent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078