23948sdkhjf

Nye møllevarianter og optimisme på Husum Wind Energy

På vindmøllekonferencen Husum Wind Energys første dag bød GE Energy på nye møllevarianter, mens Vestas og Enercon luftede deres forventninger til det tyske marked.
I går slog konferencen og messen Husum Wind Energy dørene op for alverdens vindentusiaster og første dagen bød på lidt af hvert.

Nye møllevarianter fra GE
General Electric lagde ud med en præsentation af nye møllevarianter. Blandt andre opgraderede varianter af selskabets 2,5 MW vindmølle, der i den nye og forbedrede udgave er designet til at opgradere den årlige energiproduktion, oplyser dagbladet Børsen.

De nye modeller inkluderer modellerne 2,75-100 og 2,75-103, hvor det er mindre ændringer i det elektroniske system, der præger den første, mens man i forbindelse med 2,75-103 har justeret på vingedesignet.

GE kunne endvidere berette om en bestilling på tre af 2,5 MW-vindmøllerne til udvidelse af vindmølleparken Gross Santersleben Süd. En ordre, der kommer fra Germania Windpark.

Vestas & Enercon med på tysker-bølgen
Det var ikke kun GE, der kunne prale af en tysk ordre på første dagen af Husum Wind Energy. Også Vestas havde landet en ordre på 17 af sin nye V112-mølle, hvilket også var den første ordre på møllen i Europa.

Tyskland er Vestas’ tredje største marked målt i ordreindtag, og selskabets lokale topchef for Centraleuropa, Hans Jørn Rieks siger til Børsen:

- Tyskland er gået langsommere den første del af 2010. Der er en del projekter under udvikling, men det har taget lang tid. Nu er Tysklands samlede mål for CO2-reduktion meldt ud, hvilket har sat gang i markedet, siger Hans Jørn Rieks, der derfor har store forventninger til det tyske vindmøllemarked.

Han bakkes op af konkurrenten Enercon, der sidder på 8,5 % af verdensmarkedet. Talsmand Volker Uphoff siger til Børsen:

- Vi satser meget på det tyske marked, som udgør hovedparten af vores forretning, og vi har kun oplevet mindre problemer under krisen, men vi har set en del projekter blive udskudt. Men vi er meget optimistiske nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094