23948sdkhjf

Saab får millioner fra den danske forsvar

Både Saab og Forsvarets Materielkommando blev frifundet i to sager, som de havde anlagt mod hinanden.
Begge sager drejer sig om Danmarks deltagelse i udvikling af en ny computerstandard til militært brug (Multilateral Interoperability Programme) samt udvikling af kommando- og kontrolsystemet DACCIS.

En test af DACCIS i 2007 viste, at systemet generede for mange fejl, og at det var for ustabilt, og til trods for indgåelse af en ny aftale om udviklingen ophævede Forsvaret Materieltjeneste samarbejdet i februar 2008.

Ingen erstatning til forsvaret
Det er der kommet to sager ud af, som Sø- og Handelsretten nu har taget stilling til. I den første har Forsvarets Materieltjeneste anlagt erstatningssag mod Saab med krav om mere end 150 mio. kr. som erstatning for det kuldsejlede projekt.

Sø- og Handelsretten har nu afgjort, at Forsvarets Materieltjeneste ikke har kunnet godtgøre noget tab i forbindelse med ophævelsen af kontrakten, og at man derfor heller ikke kan tilkendes erstatning.

Til gengæld har retten beordret Forsvarets Materieltjeneste til at betale Saab små 40 mio. kr. for det arbejde, den svenske koncern har udført.

Forsvaret frikendt i sag nummer to
I den anden sag havde Saab anlagt sag mod Forsvarets Materieltjeneste med krav om erstatning for arbejde udført efter ophævelsen af kontrakten.

Retten fandt, at Forsvarets Materieltjeneste ikke havde godkendt arbejde efter kontraktafbrydelsen og frikendte dermed forsvaret i sagen.

Dermed blev Saab dømt til at betale sagsomkostningerne på 375.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104