23948sdkhjf

Automatik-deltagere: Nu går det opad

Meldingen er entydig fra udstillerne på første dag af Automatik 2010: de besøgende er i strålende humør, og virksomhederne er på vej i den rigtige retning.
- Generelt har folk været positive. Det virker til, at det er på vej opad igen. Det kan vi også mærke på vores egne ordrer. Men for os virker det væsentligt mere positivt end messen i 2008, hvor virksomhederne allerede var begyndt at være mere forsigtige.

Så kontant er melding fra Anders Hjulmann på Baumers stand ved dette års Automatik-messe. Han forklarer, at standen har været godt besøgt allerede fra morgenstunden tirsdag.

Læs mere: Stor aktivitet fra dagens start hos Baumer

Fantastisk vækst i 2010
Og Anders Hjulmann er ikke ene om de positive meldinger. På langt de fleste af de stande, som Electronic Supply besøgte tirsdag, var humøret i top, og der var tilfredshed med de besøgende, der havde valgt at lægge vejen forbi messen.

- Starten på messen har været god. Der har været rimeligt med besøgende, dog ikke overvældende. Til gengæld har der været nogle gode besøgende imellem, lyder det fra Festo’s Gert Walldorf, der samtidig kan glæde sig over, at hans egen virksomhed har oplevet en fantastisk vækst i 2010.

Læs mere: Stor fremgang for Festo i 2010

De fleste er ovre krisen
Hos Hydac, der har været med siden messens start i 2004, har Lasse Petersen også lagt mærke til, at kunderne er mere positive.

- Der har absolut været en positiv stemning hos dem, vi har talt med. De fleste er nok ovre krisen, men det går ikke helt så hurtigt, som mange kunne ønske, fortæller Lasse Petersen.

Læs mere: Jyderne flokkes om Hydac
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096