Dansk aftryk på ny NASA-mission
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Der er et solidt videnskabeligt og teknologisk aftryk fra DTU Space på den NASA-mission, der lørdag 3. juni blev sendt afsted til Den Internationale Rumstation ISS fra Cape Canaveral i Florida. Det skriver DTU.dk.
Missionen har fået navnet NICER og indeholder et helt ny type røntgen-teleskop, som monteres uden på ISS. Her fra skal det måle på røntgenstråling fra de fjerne neutronstjerner i Mælkevejen.
DTU Space leverer det særlige udstyr til navigation - i form at et modificeret stjernekamera setup - som sikrer, at instrumentet hele tiden peger i den rette retning og sigter korrekt mod de små, kompakte neutronstjerner langt ude i Mælkevejen. Der er nye elementer i teknologien udviklet til formålet, som ventes at få stor anvendelse ved fremtidige rummissioner.
Desuden er forskere fra DTU Space involveret i det videnskabelige arbejde med de målinger af stråling fra neutronstjernerne, som NICER skal foretage.
Et hop kan ødelægge det hele
Hvis en astronaut ombord på ISS sætter af fra en af dens vægge, er det nok til at sætte en bevægelse i gang, som får rumstationen til at bevæge sig en lille smule i sin bane omkring Jorden og dermed forstyrre NICER’s fokus på neutronstjernerne.
Derfor skal instrumentet kunne styres lynhurtigt og med uhyre høj præcision uafhængigt af rumstationen, så det hele tiden kan pege præcist mod den del af universet, hvor strålingen fra neutronstjernene i form af fotoner skal indfanges fra. Det sker med ny teknologi udviklet på DTU Space i form af et modificeret stjernekamera.
DTU Space har i årenes løb leveret disse stjernekameraer til en lang række internationale. Versionen på NICER-missionen er dog en ny og anderledes generation.
Ved at bygge et stjernekamera sammen med en inertiel sensor - en kombineret accelerometer- og gyroskop-sensor - i en navigationspakke opnås en meget pålidelig og præcis bestemmelse af orienteringen, som bruges til at styre røntgenteleskopet.
Stor forhåbinger
Stjernekameraet tager et digitalt billede af stjernehimlen og sammenligner med et kort i dens computer. På den måde bestemmes orienteringen af instrumentet. Accelerometeret registrerer små afvigelser fra en kendt position, mens gyroskopet foretager retningsbestemmelse ved hjælp af inerti. Lægges disse egenskaber sammen fås en enhed, der kan positionere røntgen-teleskopet med hidtil uset præcision.
Selve teleskopet sidder på en bevægelig arm fastgjort til rumstationen. Informationerne fra navigationsudstyret bruges så til at sørge for, at teleskopet hele tiden peges i den rigtige retning.
- Det er første gang, vi bygger denne type navigationspakke, og nu ser vi frem til at afprøve den i rummet. Den er selvfølgelig gennemtestet på Jorden, og resultaterne har været så gode, at teknologien allerede indgår i en række fremtidige rummissioner, som ESA og NASA står for. Så det er en stærk løsning, vi har udviklet, som vi forventer os meget af i fremtiden, siger professor på DTU Space John Leif Jørgensen.
Kilde: DTU
