23948sdkhjf

Solar intensiverer indsatsen på belysningsområdet

Indsatsen på belysningsområdet intensiveres på virksomhedens fire hovedmarkeder i Danmark, Norge, Sverige og Holland.
Solar udbygger salgs- og produktorganisation af belysningsspecialister for at kunne imødekomme den forventede markedsvækst på forretningsområdet.

Væksten vil være resultatet af den EU-regulering af lyskilder, der iværksættes for at nedbringe energiforbruget frem mod 2020.

Øger fokus på eget belysningskoncept
- Satsningen er en naturlig følge af Solars opdaterede strategi for 2010-2015 ”# 1 in Technical Wholesale” og udover øget fokus på belysning generelt, øger vi også satsningen på Solars eget salgskoncept Solar Light, som forefindes på alle fire markeder. Fokus ligger på energibesparende lyskilder og nye lysteknologier og understøtter således virksomhedsprogrammerne ”Climate & Energy”, ”Utility” og ”Facility management”, skriver Solar i en fondsbørsmeddelelse.

Belysningsområdet udgjorde i 2009 cirka 13 % af Solars samlede koncernomsætning, og med det nye tiltag forventer virksomheden fremover at kunne styrke sin markedsposition inden for dette forretningsområde.

For at øge salget har Solar blandt andet skabt en ny finansieringsmodel, der specielt henvender sig til offentlige virksomheder, der har ønske om finansiering af projekter i relation til projektets tilbagebetalingstid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063