Efter overtagelse: Protect udvider
Kort tid efter at den danske sikringsvirksomhed Protect blev overtaget af investeringsselskabet Genua er den bebudede ekspansion godt i gang.
To nøglemedarbejdere er nyansatte, mens en tredje er fundet i egne rækker. Flere ansættelser er planlagt.
- Vi har de seneste år haft en markant vækst på flere af vores eksportmarkeder, ligesom vi stadig opdyrker nye markeder. Desuden er flere af vores kunder begyndt at få øjnene op for de nye, smarte måder at bruge sikkerhedståge på. Så det er bydende nødvendigt at udvide medarbejderstaben. Produktudvikling, teknisk afdeling og det internationale salg får med de nye ansættelser yderligere fokus, siger Protects administrerende direktør, Poul Dalsgaard.
På vej til nye lokaler De kommende, nye lokaler skal indrettes med bedre kursusfaciliteter og møderum mm. |
Protects nye VP og Director of Sales & Marketing er Torben Nielsen (48), som kommer fra en stilling som udviklingschef/ online salgschef i Berlingske Media. Han har tidligere været Area Sales Manager for ETI, hvor han var ansvarlig for at opbygge det sydamerikanske marked. Torben tiltrådte den 1. maj 2017.
Ny VP og Technical Director er René Jensen. Han har i 12 år arbejdet for G4S, hvor han har været servicetekniker, driftstekniker og senest instruktør og teknisk supporter indenfor videoovervågning, alarmer, adgangskontrol og netværk / IP. René Jensen tiltrådte den 1. juni 2017.
Efter ansættelsen af René Jensen vil Protect’s grundlægger Hjørleif Johansen blive frigjort til fuld fokus på udvikling af nye, spændende produkter. Fra 1. juni bliver han dermed ny R&D manager. Han har i mange år været daglig ansvarlig for alle aspekter indenfor teknisk afdeling, men snart arbejder han altså udelukkende med udviklingsopgaver.