23948sdkhjf

Det sker: Workshop om satellitkommunikation

DTU Space og RadioLab afholder den 23. juni i København en workshop om støttemulighederne til at udvikle teknologi til satellitbaseret telekommunikation.
Mere generelt vil man på workshoppen kunne høre mere om, hvordan man udvikler forretningen inden for satellitområdet.

Workshoppen er en del af et projekt, som DTU Space udfører for European Space Agency (ESA). Projektet har til formål at kortlægge, hvilke danske virksomheder, der kunne have interesse i og grundlag for at få del i den økonomiske støtte fra ESA's telekommunikationsprogram ARTES.

Millioner til danske virksomheder
ARTES har til formål at fremme den europæiske industris konkurrenceevne inden for satellitkommunikation og dækker meget bredt. ARTES yder både støtte til udvikling af teknologi til satellitter og jordsegmenter (terminaler, jordstationer etc.) samt til produkter og ydelser, der anvender disse teknologier.

Danske virksomheder har også mulighed for at få del i udviklingsstøtten fra ARTES programmet. I den seneste treårige periode blev der uddelt 3 mio. euro til teknologiprojekter i danske virksomheder.

På workshoppen d. 23. juni, der afholdes i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge i København, vil det være muligt:

- At få information om mulighederne for at få støtte til udviklingsprojekter gennem ARTES - både for markedsnære projekter og for mere langsigtede udviklingsprojekter.

- At møde førende virksomheder inden for den europæiske satellitkommunikationsindustri og drøfte muligheder for fremtidigt samarbejde.

- At give input til hvilke teknologi- og komptenceområder ESA bør støtte i fremtiden gennem ARTES.

Sidste frist for tilmelding er den 16. juni.

Læs mere på DTU Space’ hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112