Danish Aerotech hædret af NATO
Danish Aerotech er blevet tildelt NATO's leverandørpris for komponenter til AWACS - for tredje gang.
NATO har tildelt virksomheden prisen i forbindelse med det årlige NATO Airborne Early Warning and Control System (AWACS) Depot Level Maintenance (DLM) SOR Recognition Programme.
Det er tredje gang Danish Aerotech modtager prisen som Outstanding Source of Repair fra NATO.
Michael Muzinich fra NAMSA, ledsaget af Max Kuchler fra IAMCO, overrakte den fornemme pris til Danish Aerotech's administrerende direktør Jan Jørgensen ved en kort ceremoni den 1. juni. i virksomhedens hovedsæde på Flyvestation Karup, hvor også medarbejderne blev lykønsket med det flotte resultat.