Danfoss-medarbejdere strejkede
200 medarbejdere hos Danfoss Drives i Gråsten nedlagde tirsdag arbejdet.
– Danfoss tjener penge igen. De centrale forhandlinger faldt jo på plads, fordi vi var tilbageholdende med kravene mod, at der så skulle falde noget af lokalt. Så er det trist at se og høre, at arbejdsgiverne på de store fabrikker ikke vil flytte sig, siger industribrancheleder fra 3F Aabenraa, Brian Andersen, til JydskeVestkysten.
Arbejdsnedlæggelsen på Danfoss blev dog kun kortvarig. Ledelsen har ikke kommenteret konflikten.