23948sdkhjf

Xerox vinder markedsandele i Danmark

Den generelle svækkelse i økonomien igennem 2009 har betydet, at det totale marked for print og kopi i Danmark er faldet med omkring 22 %.
Xerox Danmark har gennem samme periode, trods et faldende antal solgte enheder, formået at styrke den totale markedsandel.

Xerox’ omsætning er i regnskabsåret 2009 opgjort til 236 mio. kr. mod 260 mio. kr. i det forrige år. Selskabet har formået, igennem et vedvarende fokus på omkostningsstrukturen, at fastholde selskabets resultat fra 2008. Det endelige resultat før skat er således 22 mio. kr. for 2009 mod 23 mio. kr. året før, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne.

Særdeles tilfredsstillende
Set i lyset af den generelle økonomiske svækkelse i markedet, og den heraf afledte svære tilgang til kapitalmarkederne, anser selskabets ledelse omsætningen såvel som resultatet som særdeles tilfredsstillende.

- Vi vil igennem 2010 fortsat udvikle distributionsstrategien med tilførsel af flere produkter samt yderligere ekspansion af salgskanalerne, udtaler Steen Graugaard Larsen, administrerende direktør, Xerox Danmark.

- De største virksomheder og organisationer vil fortsat primært blive dækket gennem den direkte salgsorganisation, mens alle øvrige virksomheder vil blive betjent af et stærkt udbygget forhandlernet, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078