23948sdkhjf

Satellitproducent klarer ordre på rekordtid

Normalt kan det tage op til to år at udvikle og producere et satellit-projekt, men i Aalborg har Space Inventor præsteret at færdigproducere to komplette satellitter med jordstation på kun tre måneder. Ordren blev vundet i udbud hos en kinesisk virksomhed, som skal anvende satellitten til at måle stråler i rummet.

- Ingen af delene eksisterende fra starten i den form, de nu har i den færdig satellit. Vi er i stand til at kortslutte nogle af trinene udviklingsprocessen, fordi vi allerede ved, hvordan tingene virker. Vi er bureaukratifri og har så meget erfaring, at vi kan gå fra idé til færdigt produkt på en måned, fortæller CEO og stifter Karl Kaas fra Space Inventor.

- Satellitten til Kina blev færdig i december, men vi forhandler lige nu om forandrede leveringsvilkår, fordi kunden ikke kunne nå at få det til at passe med en bestemt rumraket, oplyser han til Electronic Supply.

Satellitter på op til 100 kilo
Space Inventor har eksisteret i knap halvandet år og er specialiseret i at udvikle systemer til mikro-satellitter, som benyttes til videnskabelige og meteorologiske formål.

Manden bag firmaet, Karl Kaas, har stor erfaring fra branchen. I 2007 afbrød han sin ph.d. og stiftede sammen med to medstuderende GomSpace, der fremstiller nano-satellitter. I oktober 2015 solgte han sine anparter i firmaet og gik med Space Inventor ind markedet for de større, kommercielle mikro-satellitter.

Hvor nano-satellitterne, der primært anvendes til forsøg, vejer ét til ti kilo, er mikro-satellitterne på op til 100 kilo.

Skal være 32 om to år
Udover den kinesiske ordre har Space Inventor landet ordrer i USA, Holland, Tyskland og Litauen. Derfor er virksomheden netop flyttet til nye og større produktionslokaler.

- Vi er nu fire ansatte, og følger vi en disruptiv vækststrategi, skal vi være 32 om to år, siger Karl Kaas.

Han forventer, at firmaet vil tage markedsandele inden for produktion af både nano- og mikrosatellitter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078