23948sdkhjf

Telekommunikations-ordre til Semco Maritime

Esbjerg-koncernen har indgået en femårig rammeaftale om udvikling af telekommunikationssystemer i de norske oliefelter Ekofisk og Eldfisk.
Aftalen er indgået med oliegiganten ConocoPhillips, og der er tale om den største ordre, Semco Maritime har modtaget til dato inden for telekommunikation. I alt forventer Esbjerg-virksomheden at hente omsætning på et trecifret millionbeløb.

Ekofisk er Norges ældste oliefelt, og ConocoPhillips sigter efter at forlænge dets levetid med 40 år. I den forbindelse skal Semco Maritime beskrive og specificere den nødvendige teknologi til den fremtidige telekommunikation.

Mulighed for længere kontrakt
Hos Semco vil man dedikere et projekthold på 10-15 medarbejdere til opgaven gennem de næste 8-10 måneder. De vil få selskab af tre-fire medarbejdere fra ConocoPhillips. Semco’s kontorer i Norge, Houston, Singapore og Esbjerg vil blive involveret i opgaveløsningen.

- Vi blev foretrukket frem for større konkurrenter, fordi vi har alle telekommunikations-kompetencer in-house, inklusive en række eksperter inden for Cisco-netværksystemer, som foretrækkes på offshore-området. Aftalen er et stort gennembrud for os, og det vil blive et udfordrende og interessant projekt, hvor vi får brug for al vores innovative tankegang for at kunne definere fremtidens system til ConocoPhillips, siger leder af Semco Maritime’s Communication Systems, Vagn Nielsen.

Aftalen indeholder desuden en option på forlængelse - i første omgang i to år og senere i yderligere to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.651