23948sdkhjf

Rekordomsætning hos Arrow i første kvartal

De gode tendenser fra slutningen af 2009 er fortsat ind i 2010 for den amerikanske komponentleverandør.
Nettoomsætningen endte på rekordhøje 4,24 mia. dollars (23,8 mia. kr.) i første kvartal sammenlignet med 3,42 mia. dollars (19,2 mia. kr.) i samme kvartal 2009.

På bundlinjen hentede Arrow et nettooverskud på 87 mio. dollars (489 mio. kr.), hvilket er mere end en tredobling fra 26,7 mio. dollars (150 mio. kr.) året før.

- Det positive momentum, vi opbyggede gennem fjerde kvartal 2009, er accelereret ind i 2010 og har ført os til et rekordhøjt salg i første kvartal. Vores særdeles stærke resultat overgik vores forventninger for både salg og indtjening pr. aktie, siger bestyrelsesformand og CEO, Michael J. Long.

Koncernens komponent-division voksede med 33 % til 3,13 mia. dollars (17,6 mia. kr.), og fremgangen var båret af vækst i alle regioner. I Enterprise Computing Solutions-divisionen var væksten mere beskeden – 3 % til 1,11 mia. dollars (6,2 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082