23948sdkhjf

Indtjeningen stiger hos Athena IT-Group

Athena IT-Group har efter regnskabsårets tredje kvartal, på trods af en mindre omsætningsnedgang, præsteret fremgang i overskuddet.
Athena opnåede efter de første tre kvartaler af 2009/2010 en omsætning på 57,8 mio. kr. mod 59,3 mio. kr. i 2008/2009.

EBITDA-resultatet blev forbedret fra 3,52 mio. kr. i 2008/2009 til 5,84 mio. kr. i 2009/2010.

Fastholder forventninger
Fremgangen skyldes en stigning i bruttomargin på 0,43 procentpoint, samt en reducering af de samlede personaleomkostninger og andre eksterne omkostninger
med i alt 3,2 mio. kr.

- Selskabets primære forretningsområde - IT-Outsourcing og Hosting (IOD), har udviklet sig tilfredsstillende i perioden og vist pæn fremgang. Når omsætningen alligevel går lidt tilbage skyldes det, at specielt selskabets aktiviteter i byggebranchen (BSD) samt selskabets tyske afdeling i højere grad har været ramt af den generelle afmatning, skriver Athena IT-Group i sit kvartalsregnskab.

På den baggrund fastholder selskabet de seneste udmeldte forventninger om en omsætning på 77-80 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 8-10 mio. kr. samt et resultat før skat på 0,2-0,5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063