23948sdkhjf

Nye kunder til Develco

Develco er ved at omstille sig til en ny markedssituation, hvor kunderne ønsker komplette løsninger, og hvor der outsources tæt på i stedet for til Fjernøsten.
Elektronik-virksomheden Develco A/S på Olof Palmes Allé i Århus har travlt.

- Opsvinget kommer til os fra Italien, Frankrig, Tyskland, Sydafrika og en række andre lande. Der er tale om kunder, vi aldrig har talt med før, og de udfordrer os med opgaver, som vi kun kan løse, hvis vi er i stand til at finde sammen med eksterne samarbejdspartnere, som kan løfte de dele af projekterne, vi ikke har kompetencer til internt i huset, fortæller adm. direktør Kresten Nørgaard.

I 20 år har Develco arbejdet med at udvikle specifikke løsninger inden for elektronik og embedded software - software, der indgår i en større teknologisk og teknisk sammenhæng, for eksempel i automatiserede produktionssystemer.

Levere hele varen
- De nye kunder, som banker på døren hos os, er på one-stop-shopping, og de forventer af os, at vi er i stand til at levere hele varen klar til brug inklusive mekanik-design og emballage. Hvis vi kan præstere den rigtige, køreklare produkt til den rigtige pris, er jobbet vores, siger direktøren.

Den nye situation er en følge af finanskrisen, som førte til lukninger eller nedskæringer overalt i erhvervslivet, mener direktøren.

Mere effektiv verden
Kunderne har måske affolket deres egen udviklingsafdeling, eller sædvanlige samarbejdspartnere eksisterer ikke mere, og det giver arbejde til Develco.

- En masse brikker er forsvundet ud af puslespillet, men billedet samler sig til en ny helhed. Verden ligner ikke længere sig selv, men der er absolut en verden og endda en mere velovervejet og effektiv verden end den, vi kendte før, siger Kresten Nørgaard, der glæder sig over udviklingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078