23948sdkhjf

Fynsk-tyrkisk partnerskab sætter fart på bilstrømmen

Ingeniørvirksomheden Eurisco har en plan. Det skal være hurtigt og let at tanke strøm på fremtidens elbiler. I samarbejde med den tyrkisk partner Zebra Electronics skal Odense-firmaet udvikle og producere en ny generation af ladestandere til elbiler. Projektet hedder Macevin og det har fået over to mio. kr. i europæisk støtte.

- At få strøm til elbiler har altid været en problemstilling, og lange ladetider har før været en forhindring for elbilsalget. Fremtidens elbiler kan hurtig lade med op til 350 KW, og det stiller store krav til infrastrukturen på både elbil og det elnetværk, som skal levere strømmen, forklarer direktør for Eurisco, Claus Amtrup Andersen.  

Han har netop sat de sidste underskrifter på en tilskudsaftale under det europæiske program Eurostars - en aftale der sikrer hans virksomhed en medfinansiering af udviklingsarbejdet.

Standardisering af fremtidens ladesystemer
-  Med en samlet løsning sikrer vi ganske enkelt, at moderne elbiler har en fremtid. Vores tyrkiske partner Zebra Electronics skal udvikle den fysiske ladestander til hurtigopladning, og i samarbejde med DTU Compute skal vi levere den software, der sørger for, at der er strøm nok til de kraftfulde ladninger, fortæller Claus Amtrup.

En anden vigtig pointe i Macevin-projektet er at standardisere kommunikationen i ladesystemerne.

- Vi arbejder internationalt med standarder for, hvordan kommunikation mellem ladestander og management-system skal foregå. Det er i virkeligheden det mest interessante led i Macevin-projektet, fordi det er noget, der vil gavne alle og ikke kun Eurisco, forklarer Claus Amtrup Andersen.

Endnu en del af Macevin er et såkaldt ’FlexMap’ der leverer et aktuelt billede af belastningen af elnettet, prisen på strøm og trafikstatus i det pågældende område, elbilen færdes i.

Projektet matcher de behov, der allerede nu kan ses i internationale fremskrivninger for markedet for el-biler. Ifølge Det Internationale Energi-agentur er det realistisk, at der i 2020 vil være 20 mio. elbiler på verdens veje.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078