23948sdkhjf

Vestas får rekordordre i Australien

Vestas har modtaget en ordre på i alt 111 stk. V90-1.8/2.0 MW-vindmøller til Collgar-projektet i Australien.
Projektet skal opføres ca. 25 km sydøst for Merredin i Western Australia. Ordren er modtaget fra Collgar Wind Farm Pty Ltd med Investec Bank (Australia) Limited som developer og er nu overtaget af UBS International Infrastruture Fund, under ledelse af UBS Global Asset Management og Australia's Retail Employees Superannuation Trust (REST).

Det 206 MW store Collgar-vindkraftværk er Vestas' største enkeltordre i Australien. Kontrakten omfatter levering og opførelse af møllerne og en tiårig serviceaftale

Fuldt installeret i 2012
Levering af de første møller forventes at finde sted i løbet af andet og tredje kvartal 2010, og projektet forventes fuldt installeret i løbet af andet halvår 2012.

- Vi sætter stor pris på det gode samarbejde, der er opbygget mellem Investec Australia, UBS Global Asset Management, REST og Vestas Asia Pacific-teamet. I de nuværende udfordrende økonomiske tider er det vigtigt, at store investeringer inden for vedvarende energi som dette projekt fortsætter i Australien, og at de fantastiske vindressourcer, der er tilgængelige, udnyttes til at reducere CO2-udledningen, siger Sean Sutton, president for Asia Pacific.

- Dette projekt er resultatet af en proces, hvor alle interessenter gennem hele udviklingsfasen har fastholdt fokus på løsninger, hvilket er væsentligt ved alle større investeringer. Vestas ser frem til at samarbejde med alle involverede parter for at sikre, at projektet vil levere det forventede resultat i årene fremover, sige Jørn Hammer, administrerende direktør for Vestas Australia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125