23948sdkhjf

Martin og AAU bag ny LED-teknologi

Højteknologifonds-projekt kaster miljøvenligt lys over scenekunst. Martin Professional A/S og Aalborg Universitet har udviklet ny energieffektiv LED-teknologi.
Martin Professional sætter en ny generation af scenelys på verdensmarkedet, der er til gavn for miljøet og kulturoplevelsen.

Det nye scenelys har en bedre energieffektivitet og en længere levetid end nuværende kviksølvbaserede lysprodukter. Dertil kommer en lyseffekt, der er fire gange højere end tidligere set på tilsvarende produkter med LED.

Vil fremtidssikre dansk lysindustri
- Samarbejdet med Aalborg Universitet og Højteknologifonden giver Martin Professional et rygstød til at investere i fortsat udvikling - selv i krisetider. Det er glædeligt, at det allerede nu er muligt at bringe et nyt produkt på markedet. Og flere er på vej, siger projektleder Niels Jørgen Rasmussen, Martin Professional.

Højteknologifondsprojektet har skabt finansiering til fire ph.d.forløb på Aalborg Universitet og en række publikationer er undervejs. Der er i projektet indleveret seks patentansøgninger. De nye teknologier skal fremtidssikre den danske lysindustri.

- Vi har i projektet fra starten haft som fælles ambition at udvikle LED-teknologien til det yderste. For forskerne på universitetet er det en spændende rejse, og i samarbejdet med Martin er der meget kort vej fra idé til produkt, siger institutleder Kjeld Pedersen, Aalborg Universitet.

Samarbejdet fortsætter
- En udfordring ved meget teknologi i dag er, at det for nemt lader sig kopiere og til billige penge. Derfor ligger fremtiden i avancerede og videnstunge løsninger. Her viser Aalborg Universitet og Martin Professional en vej frem, udtaler Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i Højteknologifonden.

Projektet er et samarbejde mellem Martin Professional og to institutter på Aalborg Universitet, nemlig Institut for Energiteknik og Institut for Fysik og Nanoteknologi. Parterne har sammen med Højteknologifonden investeret 30 mio. kr. i samarbejdet, der fortsætter frem til marts 2011.

Den nyudviklede teknologi bliver præsenteret på en stor lysmesse Pro Light & Sound i Frankfurt fra den 24-27. marts i denne måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11