23948sdkhjf

Chemometec genfinder vækstformen

Tocifret omsætningsvækst og nyt instrument på vej

Chemometec i Allerød har fortsat fremdriften i 3. kvartal af regnskabsåret 2016/17.

Producenten af instrumenter til celletælling kan således fremvise en omsætning på 24,2 mio. kr., svarende til en omsætningsvækst på 12 procent i forhold til samme kvartal forrige regnskabsår.

Væksten er drevet af et øget salg af instrumenter i Europa og Asien samt et generelt højere salg af forbrugsvarer.

Billigere udgave af celleanalysator
På instrumentsiden er fremgangen bredt funderet på NucleoCounter instrumenterne. Målt på omsætning er NC-200 det vigtigste produkt, og salget heraf udgør 78 procent af den samlede instrumentomsætning i kvartalet. Salget af forbrugsvarer til NC-200 er i kvartalet vokset med 60 procent i forhold til forrige regnskabsår.

Markeds-feedback har fået Chemometec til at sætte gang i udviklen af en neddroslet version af celleanalysatoren Xcyto 10, som har en pris i størrelsesordenen 2 mio. kr.

Det nye produkt har fået navnet Xcyto 5 og produktionsomkostningerne må højst udgøre 35 procent af de tilsvarende omkostninger for Xcyto 10. 

Fastholder forventningerne
Chemometecs ledelse fastholder efter 3. kvartal forventningerne til hele 2016/17 om en omsætning i intervallet 90-100 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet 15-25 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079