23948sdkhjf

Minister siger nej til intelligente elmålere

Klima- og energiminister Lykke Friis mener, at intelligente elmålere er for dyre for almindelige forbrugere lige nu. Derfor skal de først indføres så tæt på 2020 som muligt.
Intelligente elmålere er for tiden stadig for dyre i forhold til udbyttet af dem. Derfor vil regeringen ikke kræve, at alle skal have dem sat op med det samme. Det skriver Dansk El-forbund i en pressemeddelelse.

Debatten udløber af et nyt lovforslag, hvor der ikke er noget krav om opsætning af intelligente elmålere, selv om blandt andre Venstres egen energipolitiske ordfører tidligere har sagt, at indførelsen af målerne skulle "speedes op".

- Når vi ikke på nuværende tidspunkt stiller krav om, at samtlige tre millioner forbrugere i Danmark skal have en såkaldt intelligent elmåler, er det fordi, det svarer til at smide en regning på 5 mia. kr. på elkundernes bord. Og i dag står gevinsten for almindelige forbrugere ved intelligente elmålere på ingen måde mål med omkostningerne, skriver Lykke Friis.

Skal installeres inden 2020
De 5 mia. kr. svarer til udgiften til nye elmålere til samtlige af Danmarks 3,2 mio. husstande. Men selv om forbrugerne ikke skal betale den regning nu, er det stadig regeringens mål, at alle forbrugere skal have installeret intelligente elmålere inden 2020.

- Vi ser det som en del af fremtidens intelligente elsystem, skriver klima- og energiministeren videre, og hun tilføjer, at regeringen i første omgang vil koncentrere sig om at udbrede målere dér, hvor det giver mening.

Ifølge et EU-direktiv skal 80 % af forbrugerne i alle EU-lande udstyres med intelligente elmålere senest i 2020 – forudsat at en national og langsigtet vurdering viser, at det er en god idé.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078