23948sdkhjf

Wirtek forventer nulresultat i 2010

Aalborg-virksomheden blev hårdere ramt af finanskrisen end ventet og endte med millionunderskud i 2009.
For blot få uger siden valgte Wirtek at nedjustere forventningerne til 2009-regnskabet. Nu er selskabet klar med de endelige regnskabstal.

De viser som ventet et underskud før skat på 3,55 mio. kr., hvilket er knap en halvering fra -7,4 mio. kr. i 2008. Omsætningen blev på 9,2 mio. kr., et fald på 62 % i forhold til en omsætning på 24,4 mio. kr. i 2008.

Vækst i andet halvår
- De første tre kvartaler af 2009 var i høj grad præget af den globale krise, og potentielle kunder til Wirtek's ydelser var yderst tilbageholdende med at indgå nye engagementer. I løbet af fjerde kvartal 2009 så Wirtek en begyndende optimisme i markedet, og selskabet indgik aftaler med tre nye kunder, skriver Wirtek i sit regnskab.

I 2010 forventer Wirtek en omsætning på niveau med 2009. Omsætningen for andet halvår af 2010 ventes at stige både i forhold til samme periode af 2009 og i forhold til første halvår af 2010. EBITDA forventes at blive tæt på nul.

- Efterhånden som den globale krise aftager, forventer Wirtek's ledelse en markant stigning i efterspørgslen efter offshoring ydelser, når virksomheder igen skal til at øge aktivitetsniveauet, skriver Wirtek.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125