23948sdkhjf

Sjællandsk elektronikfirma følte sig tvunget til Sverige

Svenskerne er mere interesserede i at investere i firmaer på vej frem end danskerne, lyder det fra producent af ”blodpropalarm”

Investorerne i Danmark virkede ikke interesserede. Derfor valgte producenten af diagnosticeringsudstyr til blodpropper, Acarix, at hente børsmillionerne i Sverige, da firamet skulle tage skridtet fra udviklingsvirksomhed til kommercielt foretagende. Det fortæller Søren Rysholt Christiansen, administrerende direktør i Acarix, til Børsen.

Acarix historie er langt fra enestående, da mange små, danske firmaer i samme kategori oplever problemer med finansiering, når der skal gang i forretningen.

Brancheorganisationen Medicoindustrien anbefaler nu, at indføre skattefradrag for investorer og dermed skabe bedre muligheder for at øge iværksætterinvesteringer. Noget lignende findes i Sverige.

Fradraget er et af i alt ni forslag, Medicoindustrien har til at styrke medicostartups i Danmark.

Medicoindustriens anbefalinger:
- Mere direkte støtte til innovative virksomheder

- Adgang til pre-seed finansiering

- Nyt lovgrundlag for offentlige innovationsmiljøer

- Simplificering af offentlige investeringsaftaler

- Øget tilgængelighed af seed kapital

- Etablering af et børsmarked for startups i Danmark

- Skab et inkubationsmiljø i hovedtaden

- Tiltræk udenlandsk arbejdskraft

- Gør aflønningsvilkår i startups mere lempelige

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074