23948sdkhjf

WDH æder markedsandele

Høreapparatkoncernen holder fast i det positive momentum

- Vi har oplevet en meget opmuntrende start på 2017, og det glæder mig at konstatere, at alle vores forretningsaktiviteter er i god gænge og fortsætter med at lancere nye, innovative produkter. Jeg er meget glad for at se den fremgang, vi har opnået, da det er vores førsteprioritet at sikre fremtidig vækst gennem innovation og kundefokus og at levere på vores hearing healthcare-ambition, siger koncernchef i William Demant Holding (WDH), Søren Nielsen, der overtog rollen som koncernchef for William Demant Holding efter Niels Jacobsen den 1. april 2017, i en periodemeddelelse.

I 2017 år-til-dato har alle koncernens forretningsaktiviteter realiseret stærk vækst i omsætningen i lokal valuta. Væksten har primært været organisk vækst. Det positive momentum, der blev skabt i andet halvår af 2016, er fortsat med Oticon Opn som den primære vækstdriver.

Koncernens forretning, der beskæftiger sig med engrossalg af høreapparater, var den største bidragyder til den samlede organiske vækst med en vækstrate betydeligt over markedsvækstraten.

Udviklingen var hovedsageligt drevet af høj stykvækst, men også af en stigning i den gennemsnitlige salgspris - på grund af især Oticon Opn. Ligeldes øger koncernen fortsat sine markedsandel hos Veterans Affairs i USA.

Detailforretninger har - ud over akkvisitiv vækst - også leveret tilfredsstillende organisk vækst. Primært i Europa, men i forhold til sidste år har den amerikanske detailforretning forbedret sin performance.

Forretningsaktiviteten Høreimplantater har år-til-dato leveret stærk vækst som følge af lanceringen af især SuperPower-versionen af den benforankrede lydprocessor, Ponto 3, ligesom udviklingen i segmentet for cochlear-implantater har været solid.

Væksten i forretningsaktiviteten Diagnostiske Instrumenter har været bredt funderet med solid vækst i USA, Asien og nogle af de olieafhængige markeder, der påvirkede væksten negativt i 2016.

Det bliver i den bedre halvdel
- Vi fastholder vores forventninger til 2017 som angivet i vores årsrapport for 2016, hvilket blandt andet betyder, at vi forventer at skabe vækst i salget i alle koncernens tre forretningsaktiviteter: Høreapparater, Høreimplantater og Diagnostiske Instrumenter, fremgår det af periodemeddelelsen.

2017-forventningerne er et resultat af primær drift (EBIT) på 2,2-2,5 mia. kr. før de udmeldte omstruktureringsomkostninger på cirka 200 mio. kr.

- I lyset af den gode start på året anser vi det som mest sandsynligt, at vi vil realisere et EBIT i den øvre halvdel af spektret. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089