23948sdkhjf

Intelligente, lysende tekstiler på vej i tøj og gardiner

Den danske virksomhed Ohmatex er udvalgt til et stort it-projekt om udvikling af intelligente, lysende tekstiler under EU's syvende rammeprogram.
Ohmatex udvikler intelligente tekstiler. Ved at indkapsle mikroelektronik i stof vil virksomheden nu skabe tekstiler, der kan lyse. Sammen med 11 andre partnere har Ohmatex indgået en stor kontrakt med Europa-Kommissionen på forskningsprojektet PLACE-it, der skal udvikle nye systemer og elektronik, der kan indgå i store overflader af fx folie og stof. Hollandske Philips er koordinator på projektet.

- Ohmatex viser med sit eksempel, at mindre danske virksomheder med succes kan indgå i netværk med store europæiske koncerner i projekter under EU's forskningsprogram. Det vil forhåbentlig inspirere mange andre virksomheder og forskningsmiljøer herhjemme, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Prestigefyldt projekt
Ohmatex er en lille viden-virksomhed. Med kun fem personer på adressen i Århus er de alligevel en af pionererne inden for udvikling af intelligente tekstiler. Ifølge direktør Christian Dalsgaard er netværket og samarbejdet med virksomheder og forskningsmiljøer rundt omkring i Europa en meget vigtig faktor for Ohmatex' succes.

- Ohmatex tænker sig ind i det faglige miljø omkring intelligente tekstiler. Kommerciel nytænkning kræver udveksling af idéer, adgang til den nyeste viden og selvfølgelig finansieringsmuligheder. At vi har opnået at komme på holdet til et stort prestigefyldt EU-projekt som PLACE-it, er en fjer i hatten for vores lille firma, og projektet vil kaste resultater af sig, som Ohmatex kan udnytte forretningsmæssigt, siger direktør Christian Dalsgaard.

Kontrakten kommer i øvrigt lige i forlængelse af en anden prestigefuld opgave for det europæiske rumfarts agentur ESA .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09