23948sdkhjf

Bonnerup får IT-Prisen

Erik Bonnerup, formand for Højhastighedskomitéen, modtager ITBranchens fornemmeste kollegiale hæder IT-prisen for sit utrættelige arbejde med at sætte it på dagsordenen.
Med en idealistisk og visionær tilgang til nogle af samfundets største udfordringer har Erik Bonnerup gennem en årrække ydet en enorm indsats for at få beslutningstagernes øjne op for de mange muligheder it har at tilbyde.

Han har på mange måder personificeret budskabet om, at it kan være med til at skabe bedre service og kvalitet, større effektivitet og nye muligheder, såvel i det offentlige som i det private.

En idealist og pragmatiker
På IT-Branchens årsmøde torsdag aften var formand Lars Monrad-Gylling med til at overrække IT-prisen, og han var ikke i tvivl om, at Erik Bonnerup var den rette vinder.

- Han er på én gang idealist og pragmatiker. Visionerne og forandringsperspektivet må gerne være stort tænkt, men succeskriteriet er i sidste ende, at anbefalingerne rent faktisk flytter noget, og at de i praksis kan realiseres. Han er kontant, og gerne polemisk hvor det er nødvendigt, men altid konstruktiv og løsningsorienteret. Senest har vi set, hvordan han har udfyldt rollen som formand for Højhastighedskomitéen med stort engagement og dyb indsigt, siger Lars Monrad-Gylling.

Erik Bonnerup har med sine erfaringer både fra tiden som departementschef og mange år i dansk erhvervsliv været et stort aktiv som analytisk problemknuser for skiftende regeringer. Fra den første analyse af statslige it-projekter, som ligefrem kom til at hedde Bonnerup-rapporten, over strukturreform, politireform, kvalitetsreform og tænketank for integration, til Højhastighedskomitéens anbefalinger om Danmark som højhastighedssamfund, har Erik Bonnerup ydet en stor indsats for samfundet som helhed og for it-branchen i særdeleshed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095