Salg af Siemens’ høreapparater trækker ud
Ingen købere er angiveligt villige til at betale den pris, som Siemens forlanger for sin høreapparat-division.
Derfor vil Siemens nu ifølge den tyske avis i næste uge genoverveje, om den igangværende salgsproces skal fortsætte.
Aktieanalytiker Lars Terp Paulsen fra Jyske Bank vurderer, at flere kapitalfonde blandt andet har været beskedne med deres bud, fordi der er tale om et veldrevet selskab, som det kan blive svært at trimme til videresalg.
Derudover spøger det mislykkede salg af danske GN ReSound til konkurrenten Sonova stadig i kulissen. Først 20. april afsiger de tyske konkurrencemyndigheder sin endelige dom i den sag, og før det tror Lars Terp Paulsen ikke på nogen konsolidering i branchen.