20 millioner til nanooptik-projekt
1.000 gange hurtigere computere og internetforbindelser, bedre mobiltelefoner og smartere computerspil er på vej til danskerne, idet Syddansk Universitet og Aalborg Universitet netop har fået en kæmpe bevilling til et nyt forskningsprojekt.
Af Henrik Eilers
Og nu rykker den lynhurtige teknologi endnu nærmere, da Det Frie Forskningsråd investerer knap 20 mio. kr. i forskning i emnet.
Teknologi til fremtiden
Pengene til et projekt om nano-plasmonics, hvor man bruger lyssignaler på helt nye måder. Lyset bindes til elektroner, så det kan bevæge sig langs en metaloverflade.
En teknologi, der er nøglen til lynhurtige computerchips, bedre skærmopløsning på mobiltelefoner, hurtigere internet og ultra-små og super-følsomme optiske sensorer.
- Teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende en endnu større mængde af informationen hurtigere og hurtigere gennem mindre og mindre kredsløb. Dermed får man fx væsentligt bedre internetforbindelse og computerspil, siger SDU-professor Sergey Bozhevolnyi, der er manden bag projektet ”Active Nano-plasmonics”.
Skub i forskning
Nano-plasmonics er et af de nyeste områder inden for fysik og nanoteknologi, og derfor kan forskningsmidlerne gøre en stor forskel:
- I løbet af projektet vil vi studere og blive klogere på anvendelsesmulighederne af lys på metalliske overflader; såkaldte optiske felter i nanostrukturer. Nano-plasmonics har et kæmpe stort potentiale - men vi har brug for endnu mere viden, siger professoren, der allerede har bidraget til teknikker til fremtidens lynhurtige computerchips.
Professor Sergey Bozhevolnyi fra Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, SDU, leder det tværfaglige projekt. Med i det 4½-årige projekt er også nanoteknologi-ekspert Horst-Günter Rubahn fra Mads Clausen Instituttet, SDU, samt forskere fra Aalborg Universitet. Foruden universiteterne deltager sensor-virksomheden Senmatic som partner i projektet.
