23948sdkhjf

Targit satser stort i Europa

Det Hjørring-baserede it-firma Targit har fået gennembrud i Italien og er på vej til at åbne afdeling i Storbritannien.
Virksomheden, der udvikler business intelligence-software, tror på, at recessionen er slut.

- Vi ser i hvert fald, at vi på flere udenlandske markeder har en vækst på over 30 %. Som andre virksomheder, så oplevede vi usikkerheden på markederne i foråret, men alt tyder nu på, at vi er på vej tilbage på sporet i forhold til vores egne målsætninger, fortæller administrerende direktør Morten Sandlykke.

Etablerer afdeling i Storbritannien
De positive tendenser får Targit til at satse mere på det europæiske marked. Det er lige nu planen at etablere en afdeling i Storbritannien, hvor virksomheden har haft betydelig vækst i længere tid.

Desuden er det efter et par års hårdt arbejde lykkedes den nordjyske softwareproducent at bryde igennem kultur- og sprogbarrieren i Italien. Det er sket ved at lave en forhandleraftale med en distributør i landet. Targits salgsdirektør Flemming Madsen forklarer:

- Det er en distributør med eksperterfaring inden for vores område, der har været på udkig efter det helt rigtige produkt. Vi er derfor stolte over, at de ser potentialet i vores softwareløsning og vores særlige håndtering af samarbejdspartnere og har valgt at binde sig til os. Den nye italienske distributør har endda allerede gennemført et salg til en stor detailkæde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078