23948sdkhjf

4G bliver et storby-fænomen

IT- og Telestyrelsen vil ikke stille dækningskrav til teleselskaberne, når det kommende LTE-netværk skal bortauktioneres.
Dermed tyder alt på, at det kun bliver de større byer, der får glæde af det hurtige 4G-netværk, idet det er her, teleselskaberne vil kunne finde det bedste kundegrundlag.

- 80 % af befolkningen vil som udgangspunkt blive dækket, og 20 % vil være et sted, hvor de ikke er dækket. Man cementerer den stil, som blev lagt med bredbåndet for 10-15 år siden, for det vil blive et rent storbyfænomen, udtaler teleanalytiker Torben Rune til Børsen.

Politisk bekymring
Hos IT- og Telestyrelsen, der har stået for udbudsmaterialet, forklarer vicedirektør Finn Petersen, at man har fravalgt dækningskravet, fordi 4G-frekvenserne ikke egner sig til at skabe dækning, men i stedet kan skabe øget kapacitet, hvor der mangles.

Det manglende dækningskrav kritiseres dog af politikere fra begge sider af folketingssalen, der udtrykker bekymring for en øget skævvridning af Danmark.

4G-frekvenserne skal efter planen bortauktioneres i april, hvor der også vil blive sat navn på vinderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078