23948sdkhjf

ETK Elektronik klar med nyt MSL-rum

Det nye lagerrum skal hjælpe Skanderborg-virksomheden med at leve op til J-STD-001 standarden.
Øgede krav til opbevaring af komponenter har fået ETK Elektronik til at udbygge det blot et år gamle lager på fabrikken i Skanderborg med et såkaldt MSL-rum.

- Vi skal bruge det nye lagerrum til komponenter, der er specielt følsomme overfor fugt. Det kommer aldrig over en luftfugtighed på 5 %, fortæller salgsdirektør Michael Ravn.

Efterspurgt af kunder
Det er specielt kravene fra J-STD-001-standarden, der har gjort det nødvendigt for ETK Elektronik at indrette en del af lageret specielt til fugtfølsomme komponenter.

- Vi har flere kunder, der har spurgt til muligheden, og det kan vi altså nu tilbyde dem. Førhen har vi fået komponenterne leveret vakumpakket, og har måtte vakumpakke dem hver gang vi har brugt af dem i produktionen, hvilket var meget besværligt. Især når der gik hul på poserne, når de lå på lageret, da de så skulle bages igen, inden de måtte bruges i produktionen, siger Michael Ravn.

Bruges også til råprint
ETK Elektronik har også valgt at ligge råprintene i MSL-rummet for at sikre den bedst mulige loddebarhed under produktionen

Michael Ravn forklarer videre, at ETK Elektronik har valgt at bygge et decideret lagerrum i stedet for blot at indkøbe mindre lagerskabe, fordi man har brug for at være fleksibel med pladsen.

- Hvis vi har komponenter, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at opbevare dem ved lav fugtighed, har vi nu pladsen til at ligge dem i MSL-rum, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081