Motorola på vej mod opsplitning
Efter stor sandsynlighed er Motorola på vej mod en opsplitning, der inkluderer frasalg af forretningsenheder og børsnotering af andre.
Salg, opsplitning og børsnotering
Centralt for Motorolas drøftelser står en udskillelse af virksomhedens settop-boks-division og mobiltelefon-division samt en børsnotering af disse.
Samtidig overvejer man at sælge hele forretningsdivisionen for udstyr til trådløse netværk, hvilket betyder, at man i fremtiden satser entydigt på settop-bokse og mobiltelefoner.
Ifølge Wall Street Journal vil divisionen for trådløst udstyr snarest komme under hammeren, og der skulle angiveligt allerede være en interesseret køber, kinesiske Huawei.