Pepperl+Fuchs overtager Walsall Limited
Med denne overtagelse har Pepperl+Fuchs til hensigt at udvide sit forretningsområde inden for Process Automation til også at omfatte ekspertise inden for udvikling og fremstilling af mekanisk udstyr til brug i farlige områder.
Virksomhedens, mere end hundrede års historie, går tilbage til de tidlige dage i Walsall Conduits PLC, der allerede dengang var dominerende i markedet globalt for mekanisk udstyr til brug i Ex-områder.
Kapslinger med forøget sikkerhed
En af Walsall's vigtigste produktlinier er baseret på skabe og kapslinger med forøget sikkerhed, egensikker og med tryksikker godkendt beskyttelse for integration til en bred vifte af forskellige elektriske apparater.
Kapslinger findes i mange forskellige materialer, herunder rustfrit stål, pladejern, glasfiber, armeret plast, aluminium og støbejern. Alle produktserier er certificeret til brug i kombination, såfremt mere komplekse systemløsninger er påkrævet.
Som et supplement til kerneproduktet omfatter varesortiment belysning, signaludstyr, produkter til nødstop og installationstilbehør såsom forskruninger, gevind nipler, gevind adaptere, rørpropper, drænskruer - alt til anvendelse i farlige områder.
For at sikre en fortsat vækst på markedet er Walsall glad for at blive en del af Pepperl+Fuchs Group. Gennem erhvervelsen af Walsall Ltd, vil Pepperl+Fuchs udvide sit eksisterende procesautomatiserings-produktsortiment og dermed også få et udvidet sortiment af mekanisk udstyr til brug i Ex-områder.