23948sdkhjf

Stor ordre luner hos Lindpro

El-installatøren har netop vundet el-entreprisen på KPMG’s nye hovedsæde ved Flintholm Station. Ordren lyder på et tocifret millionbeløb.
Med plads til 1.700 revisorer og rådgivere kommer KPMG’s nye hovedsæde til at rumme alle virksomhedens medarbejdere i København.

Lindpro er udpeget til at varetage den totale el-entreprise; herunder sikring i forbindelse med opførelsen af hovedsædet.

Huset, der kommer til at rumme kontorer og integrerede butikker i gadeplan, bliver bygget med fokus på bæredygtighed på alle niveauer fra design til konstruktion, materialevalg og levetid. Lindpros løsninger inden for intelligente bygningsinstallationer bidrager til at holde energiforbruget på et absolut minimum.

Speciale i domiciler
Lindpro har i forvejen el-entrepriserne på en lang række af landets største domicilbyggerier; herunder blandt andet udvidelsen af Nykredits hovedsæde i København og Rambølls domicil i Ørestaden.

- Hele vores forretning er gearet til disse store og komplekse el-entrepriser. Domiciler er derfor også et speciale for os. Og det er klart, at ordren luner ekstra meget i en tid med lav aktivitet og rift om de store byggeprojekter, siger administrerende direktør Michael Højgaard.

Det er Lindpros moderselskab MT Højgaard, der er totalentreprenør på KPMG-projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078