23948sdkhjf

Så kom Googles mobiltelefon

I samarbejde med HTC har Google nu lanceret sin helt egen mobiltelefon, som skal distribueres gennem egen webshop.
Tirsdag løftede Google sløret for sin nye mobiltelefon, som har fået navnet Nexus One. Telefonen er baseret på Googles Android-software.

Selve hardwaren har Google dog ikke selv stået for – telefonen er nemlig bygget af den taiwanske smart phone-producent HTC.

Til kamp mod iPhone
Til gengæld har Google selv tænkt sig at stå for distributionen af den nye telefon. Det skal efter planen foregå gennem en ny webshop, som man allerede nu har lanceret.

- Målet med Googles nye kundekanal er at skabe en effektiv måde at give Googles online brugere adgang til udvalgte Android-telefoner, skriver Google i en pressemeddelelse.

Dermed synes Google at have taget et markant skridt ind på mobiltelefon-markedet, hvor man blandt andet kommer til at kæmpe mod Apples iPhone.

Kilde: Google - http://www.google.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125