23948sdkhjf

Banebrydende dansk teknologi gør elbilen konkurrencedygtig

Metha Energy Solutions og Serenergy præsenterer nu en ny brændselscelle-teknologi, der giver elbilen de samme egenskaber som dem, man finder i benzinbilen.
Hidtil har teknologi afholdt elbilen fra at slå igennem kommercielt, men et nyt koncept sikrer, at elbilen kan køre 500 km på en optankning, som kun tager to minutter. Optankningen kan ske som på en almindelig tankstation, og bilen udleder ca. 70 % mindre CO2 end benzindrevne biler.

Metha Energy Solutions og Serenergy præsenterer forud for COP 15 et koncept, der giver elbilen de samme egenskaber som dem, man finder i benzinbilen.

Syv år har det taget de danske ingeniører at sikre banebrydende videreudvikling af brændselscelle-teknologi, så man nu kan hive langt mere energi ud af blandingen metanol og vand via en brændselscelle end tidligere. Den nye teknologi gør med et slag elbilen til et både realiserbart og kommercielt alternativ til den traditionelle, benzindrevne bil.

- Langsommelig og besværlig opladning af elbilens batteri og kort aktionsradius har hidtil været den største forhindring for elbilen. Det ændrer vi på nu. Det tager blot to minutter at fylde metanol på bilen, og så kan man køre mere end 500 kilometer, siger Jesper Toft, direktør i Metha Energy Solutions.

Løsningen har en lang række åbenlyse fordele.

- Den er hurtig og nem at implementere, da metanol kan distribueres på samme måde som benzin, så der kræves ikke milliardinvesteringer til etablering af en ny infrastruktur med ladestationer og systemer til opladning på parkeringspladser, og i garager, forklarer Jesper Toft.

- Teknologisk er der lidt forenklet sagt, tale om en udskiftning af forbrændingsmotoren med en elmotor og et lille kraftværk (brændselscellen), som fremstiller strøm i bilen, mens den bruges.

På miljøsiden tæller det også, at man kan reducere udledningen af CO2 med omkring 70 % i forhold til benzin- og dielseldrevne biler. Det bidrager væsentligt til løsningen af de globale klimaproblemer.

Metha Energy Solutions’ partner Serenergy har i samarbejde med Lithium Balance, Cemtec og Aalborg Universitet udviklet en testbil baseret på en Fiat Scudo. Energistyrelsens EUDP-sekretariat har støttet udviklingen af testbilen.

Kilde: Metha Energy Solutions - www.methaenergy.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079