23948sdkhjf

Nye grænser for apparaters elforbrug

Producenter og importører af elapparater skal fra 2010 overholde en række nye krav fra EU. Overholdes de ikke, bliver det fra skæringsdatoen ulovligt at at sælge produkterne.
Fra 2010 er der nye grænser fra EU for elforbruget i eksterne strømforsyninger og for elapparater, der er på standby eller slukkede.

- Hvis du producerer eller importerer elapparater, er der god grund til at være opmærksom på de nye krav fra EU. Overholder dine produkter ikke kravene, må du nemlig ikke sælge dem i EU efter skæringsdatoerne, advarer Energistyrelsen.

Produkter, der skal overholde kravene, rækker lige fra vaskemaskiner, brødristere og kaffemaskiner over computere, printere og stereoanlæg til elektriske tog, racerbaner og håndholdte spillekonsoller. Har samme produkter en ekstern strømforsyning, er der også krav til den.

Skæringsdatoer
Den 7. januar 2010 gælder nye grænser for elapparaters forbrug af strøm på standby, og når apparatet er slukket. Kravene bliver strammet efter tre år, altså pr. 7. januar 2013.

Ifølge Energistyrelsen gælder følgende regler for varer, der er produceret i EU eller er indfortoldet til EU inden skæringsdatoen:
- Mht. den almindelige EU-omsætningslager, så er varerne ikke omfattet af Eco-design-reglerne, så længe de er produceret i eller importeret til EU inden afskæringsdatoen. Varerne må da sælges så længe lager haves, oplyses det.

Den 27. april 2010 gælder nye grænser for, hvor meget strøm en ekstern strømforsyning må bruge. Både når den er tilsluttet et apparat, og når den ikke er. Her bliver grænserne allerede sat ned efter et år, altså pr. 27. april 2011.

Følg med på www.ens.dk/ecodesign
De nye grænser for elforbruget kommer fra to EU-forordninger under det såkaldte Ecodesigndirektiv. Forordningerne er direkte gældende i alle medlemslande på samme tid.

Energistyrelsen har lavet vejledninger til de nye krav. Du kan finde de nye krav og vejledningerne på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/ecodesign

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11