23948sdkhjf

Bosch indgår solcelle-samarbejde med Allianz Climate Solutions

Bosch Solar Energy AG og Allianz Climate Solutions GmbH har indgået partnerskab om planlægning, finansiering og nøgleklar konstruktion af fotovoltaik-kraftværker.
Der skal bygges store anlæg med ydelser fra én megawatt over hele verden. Det svarer til et kraftværk, der kan forsyne ca. 250 firepersoners husholdninger om året.

- Bosch og Allianz har de internationale netværk, der skal til for i fællesskab at fremskynde udbygningen af fotovoltaik over hele verden, sagde Peter Schneidewind fra ledelsen af Bosch Solar Energy AG.

- På lang sigt ønsker vi at gøre fotovoltaik til en konkurrencedygtig teknologi i energimikset og bidrage til at beskytte klimaet uden tilskud, sagde Armin Sandhövel, administrerende direktør for Allianz Climate Solutions.

Allianz Climate Solutions rådgiver investorer om fotovoltaikprojekter over hele verden. Moderkoncernen Allianz SE vil desuden selv investere ca. 500 mio. euro frem til 2012 i denne sektor. Som komplet udbyder af fotovoltaik bidrager Bosch Solar Energy med ekspertise inden for produktion af solceller og moduler af høj kvalitet. Desuden overtager Bosch-datterselskabet det tekniske ansvar for planlægning frem til nøglefærdig konstruktion af store anlæg.

Kilde: Bosch - http://www.bosch.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095